Mentaltræning

Formålet?

Mentaltræning er en individuel proces der fører til, at du i højere grad evner at slippe dine begrænsende og ikke konstruktive tanker. I den proces spiller åndedrætsteknikker en central rolle.

Når du træner din evne til at visualisere, forstærkes dine chancer for succes.

Visualiseringens kraft

Der er store muligheder i, at du lærer at blive god til at visualisere, hvilket er tæt forbundet med, at du evner at sætte dig klare mål og tør drømme stort. Det udfordrer og hjælper jeg dig med at blive bedre til.

Når du lykkes med visualisering, svarer det til, at de 100 pile, du tidligere har sendt af sted i forskellige retninger, erstattes af ét varmesøgende missil. Hvorfor? fordi din energi bliver koncentreret og stammer fra essensen af dig, og ikke tager udgangspunkt i andres forventninger eller dine egne begrænsende overbevisninger. Der ligger et stort uudnyttet potentiale gemt hér for de fleste af os.

I det Mentale Fitnessrum starter vi udviklingen af evnen til at visualisere gennem coaching og guidede åndedrætsteknikker, og lidt forenklet består processen af tre steps.

Tre steps til succesfuld visualisering

Tre steps

1) Sindsro. Der er store fordele ved at lære at bruge åndedrættet, når du skal finde den indledende mentale ro, som er nødvendig for at kunne at bruge visualiseringens kraft.

2) Coaching. Sindsro og gode intentioner er ikke altid nok. Du har brug for klarhed over, hvad du oprigtigt ønsker dig. For hvis mavefornemmelsen siger noget andet, end det du tror du vil, så står du ubevidst i vejen for dig selv. Gennem coaching kommer det til at stå helt klart, (på kanten af et frimærke) hvad du oprigtigt ønsker at forandre eller opnå.

3) Visualisering. Med ro i kroppen og fuldstændig klarhed over, hvad du ønsker at opnå, er du klar til realisere det, du drømmer om at opnå.

Essensen er, at blive bevidst om hvilken type tanker du tænker, om det du ønsker, og hvilken type følelser du efterfølgende gør varige.

Så glæd dig for du får, hvad du ønsker 🙂