Jeg ser området der handler om manglende nærvær, som en hovedårsag til at vi som mennesker og som samfund er havnet i store problemer med en høj grad af mistrivsel og ensomhed. Det mest værdifulde og kærlige vi kan give et andet mennesker, er vores fulde nærvær. Er vi kun sjældent helt nærværende, fordi vores tanker trækker os alle andre steder hen, kommer vi til at leve et liv som tilskuer, selv når vi er omgivet af dem, vi elsker mest.
Et andet helt utrolig interessant og ret overset område handler om de muligheder, det giver os, at få adgang til hvad jeg kalder for underbevidsthedens skjulte kræfter. For at få adgang til dem, har vi brug for pauser, altså rigtige pauser hvor krop, følelser og sind kommer i balance.
Der er intet hokuspokus ved det, vi har kendt til det i tusindevis af år, men har glemt det, fordi vi har for travlt med kun at tænke os til løsninger.
Skøjter vi gennem livet kun med vores bevidste sind ved roret, hvor vi kun udnytter 5% af vores kapacitet, er det ikke sært, at vi har svært ved at få forandringer og forbedringer til at lykkes.
Jeg har med glæde oplevet, at den rette vejrtrækning, og dét det afstedkommer, kan hjælpe mig til den nødvendige ro.